Affaldssortering - Glas

Hvilket glas kan genbruges?

  • Flasker til saft
  • Glasflasker
  • Glas til fødevarer
  • Konservesglas
  • Skår fra flasker og konservesglas
  • Syltetøjsglas
  • Spiritusflasker
  • Vinflasker

Hvilket glas kan ikke genbruges?

  • Almindelige el-pærer - skal i miljøboksen eller på genbrugsstationen
  • Elsparepærer - skal i miljøboksen eller på genbrugsstationen
  • Lysstofrør - skal afleveres på genbrugsstationen
  • Krystalglas - skal i miljøboksen eller på genbrugsstationen
  • Keramik - skal i miljøboksen eller på genbrugsstationen
  • Porcelæn - skal i miljøboksen eller på genbrugsstationen
  • Stentøj - skal i miljøboksen eller på genbrugsstationen
  • Ildfaste fade - skal i miljøboksen eller på genbrugsstationen
  • Spejle - skal til storskrald
  • Medicinglas, tomme - skal i restaffald
  • Vinduesglas - skal på genbrugsstationen
  • Glasskår, der er fejet op fra gulvet - skal afleveres til storskrald

Hvor rent skal glas være for at kunne genbruges?

Fælles for metal-, plast-, papir- og glasaffald er, at der er krav til renheden.

Tommelfingerreglen er, at hvis du skal bruge varmt vand og sæbe for at få emballagen ren (fx nutellaglas), skal det lægges i restaffaldsbeholderen. Ellers forsvinder miljøgevinsten.

En anden tommelfingerregel er, at du kan vende glasset uden låg eller hætte, uden at der drypper noget ud.

Husk at noget af affaldet skal ligge flere uger i beholderen, før den bliver tømt. Bagefter skal affaldet håndteres og sorteres. Derfor er det vigtigt, at det er nogenlunde rent.